En kop kaffe om morgenen, en cigaret i pausen: efter nogle år kan man se det på fortænderne. Gule kanter ved tandkødet, brune striber mellem tænderne, et smil, der ser mattere ud på billeder, end det er. Den gode nyhed: det meste af misfarvningen sidder på tanden, ikke i den, og kan derfor påvirkes. Den mindre gode: mange produkter, der lover hurtige hvide tænder, gør det på bekostning af emaljen. I denne artikel forklarer vi, hvordan belægninger opstår, hvilke metoder der virker, og hvad du bør holde dig fra.
Hvordan opstår belægninger fra rygning og kaffe?
På alle tænder ligger et tyndt proteinlag fra spyttet, pelliklen. Det er nyttigt, men det binder også farvestoffer. Tanniner fra kaffe, te og rødvin hæfter sig til det og farver gult til brunt. Ved rygning kommer nikotin og tjære til: klæbrige stoffer, der ikke kun farver, men også holder på plak. Derfor bygger laget sig hurtigere op hos rygere, især på indersiden af undertænderne og langs tandkødet. Det kaldes ekstrinsisk misfarvning. Intrinsisk misfarvning, inde i emaljen eller dentinen, skyldes alder, visse lægemidler eller et tandtraume og ændres ikke af tandpasta.
Fire måder at tackle belægninger på
1. Polymer plus milde polerpartikler
Nogle whitening-tandpastaer indeholder en polymer (i ingredienslisten oftest PVP), der binder sig til farvestofferne og blødgør belægningen. Fine polerpartikler af hydrated silica fjerner derefter det løsnede lag. Fordelen: det virker ved daglig brug uden blegemiddel og uden grove slibemidler og egner sig derfor til hver dag. Resultatet kommer gradvist, som regel synligt efter to til fire uger. Marvis Smokers Whitening Mint virker efter dette princip og kombinerer det med fluor og xylitol.
2. Brintoverilte (blegning)
Peroxid trænger ind i emaljen og nedbryder farvestoffer kemisk. Det virker også på let intrinsisk misfarvning, men i EU må tandpasta højst indeholde 0,1 procent brintoverilte, for lidt til en egentlig blegeeffekt. Stærkere koncentrationer er forbeholdt tandlægen. Ulempen ved peroxid er den følsomhed, mange oplever under behandlingen.
3. Aktivt kul
Kulpulver og kulpastaer er populære, men virker næsten udelukkende ved slibning. Uafhængige undersøgelser fandt ingen dokumentation for en kemisk whitening-effekt. Ved stærkt slibende produkter kan daglig brug gøre emaljen tyndere og få tandkødet til at trække sig tilbage, så tænderne faktisk ser mere gule ud. Mange kulpastaer indeholder desuden ikke fluor.
4. Professionel rensning og blegning
Tykke, gamle belægninger får man ikke væk med nogen tandpasta. Tandplejeren fjerner dem med tandrensning og polering, som regel ved én aftale. Vil du have rigtigt lysere tænder, kan du derefter få dem bleget hos tandlægen. Begge dele er et godt udgangspunkt; med en whitening-tandpasta holder du derefter resultatet.
Hvad betyder det for rygere?
Så længe du ryger eller drikker kaffe dagligt, kommer belægningerne igen. En aggressiv kur giver da ikke meget mening; du har brug for en tandpasta, du kan bruge hver dag uden irritation. Hold øje med tre ting:
- Fluor. Rygere har mindre spyt og højere risiko for caries og tandkødsbetændelse. Vælg aldrig en whitening-tandpasta uden fluor.
- Mild slibning. En pasta, du bruger to gange dagligt i tre minutter, må ikke slibe som et polermiddel.
- Vedholdenhed. Børst to gange dagligt, brug en blød eller medium børste, og skift den hver tredje måned. Mellemrumsbørster eller tandtråd forhindrer, at belægninger bygger sig op mellem tænderne.
Vores anbefaling
Til daglig brug mod ryge- og kaffebelægninger anbefaler vi en polymer-tandpasta med fluor: effektiv på ekstrinsisk misfarvning, uden peroxid-følsomhed og uden grove slibemidler. I vores shop er det Marvis Smokers Whitening Mint 85 ml, som også fås i rejsestørrelse på 25 ml og som fordelagtig 3-pak. Vil du vide, hvordan den adskiller sig fra de andre Marvis-varianter? Læs Smokers Whitening vs. Whitening Mint vs. Classic Strong Mint. Den fulde oversigt finder du under tandpasta til rygere.
Ofte stillede spørgsmål
Kan en whitening-tandpasta virkelig fjerne rygebelægninger?
Ja, så længe det er overfladiske (ekstrinsiske) belægninger. Nikotin, tjære og kaffefarvestoffer hæfter på emaljen og på proteinlaget ovenpå. En tandpasta med polymer eller milde polerpartikler løsner det lag ved daglig brug. Misfarvning inde i emaljen, fx fra medicin eller alder, ændrer en tandpasta ikke.
Hvor hurtigt ser man resultat?
Ved børstning to gange dagligt ser de fleste lysere kanter efter to til fire uger. Gamle, tykke belægninger bør først fjernes hos tandplejeren; derefter holder tandpastaen resultatet.
Er tandpasta med aktivt kul sikker?
Aktivt kul virker primært ved slibning. Ved stærkt slibende pastaer kan det med tiden slide emalje og tandkødskant. Brug kulprodukter højst lejlighedsvis, og vælg en fluortandpasta til daglig brug.
Hvorfor er fluor ekstra vigtigt for rygere?
Rygning mindsker spytproduktionen og øger risikoen for caries og tandkødsbetændelse. Fluor styrker emaljen og hæmmer bakterievækst. Vælg derfor en whitening-tandpasta med fluor, som Marvis Smokers Whitening Mint.
